En ud af fire drivhusgasser kommer fra den mad vi spiser. Tyg lidt på det.

Den globale fødevareproduktion udgør den største enkeltstående trussel mod planetens helbred. 37% af jordens overflade bliver brugt til landbrug. Samtidig nærmer vi os med hastige skridt 10 milliarder mennesker på jorden. Hvis alle skal have mad, er vi nødt til at ændre vores madvaner. 

Påvirker den mad vi spiser klimaet?

Ja. Hvad vi spiser er et af de områder, hvor vi som privatpersoner har størst mulighed for at ændre klimapåvirkningen –ved at ændre vores vaner. I følge tænketanken Concito, har kostændringer alene potentialet til at reducere fødevaresektorens samlede udledninger med op til 64%. 

Hvad skal vi spise?

Man kan ikke give et entydigt svar på, hvilke fødevarer vi skal leve af i fremtiden. Men en god tommelfingerregel er, at vi skal spise flere grøntsager og nødder og langt mindre kød, sukker og mælkeprodukter. 

Vi har lavet en plakat, der viser klimaaftrykket fra nogle almindelige fødevarer i det danske køkken. Se den her.

Er det sundt at spise klimavenligt?

Ja. Det hidtil største studie, der sammenligner sund kost med klimavenlig kost, har konkluderet, at det er sundere både for mennesker og planeten at spise mere plantebaseret. 

Vi behøver ikke at stoppe med at spise kød. Studier anbefaler et gennemsnit på 70 gram kød fra fisk, fjerkræ og kreaturer på daglig basis. En dansker spiser i dag gennemsnitsligt 184 gram om dagen.

Hvordan regner vi klimapåvirkningen af opskrifterne ud?

Barnemads opskrifter fungerer på den måde, at vi har indsamlet data på samtlige råvarers klimaaftryk målt i vægt. Når vi laver en opskrift, ganger vi simpelthen bare mængden af ingredienserne og deres klimapåvirkning sammen. 

Vores algoritme tager udelukkende udgangspunkt i udledningen af drivhusgasser. Der er selvfølgelig andre parametre, såsom fældning af skov, vandforbrug, pesticideforbrug, overfiskeri m.m., der har betydning for planetens helbred. For enkelthedens skyld tager vi kun udgangspunkt i uldeningen af drivhusgasser.

Hvor kommer dataen fra?

Vi arbejder med gennemsnitslige værdier, da det er svært at definere den nøjagtige klimapåvirkning fra en råvare. Vi baserer vores data på undersøgelser foretaget af Center for Fødevarer og Jordbrug, Wsp International, EAT-Lancet, CleanMetrics, m.fl.

Hvad er den gennemsnitslige daglige udledning?

I dag udleder en dansker i gennemsnit 17 ton CO2 om året. Hvis vi skal nå målene fra Paris-aftalen, skal vi ned på 2 ton om året. Det svarer til cirka 5,5 kg. om dagen. EAT Lancet vurderer, at vores fødevarerelaterede udledning ikke må overstige 1,4 kg. CO2-ækvivalenter om dagen, hvis planeten skal brødeføde 10 milliarder mennesker. Vi regner med, at et aftensmåltid kan fylde cirka 50% af din daglige udledning.

Farverne på udledningen indikerer, hvor de ligger i forhold til ovenstående grænseværdier. Mellem 0 og 0,7 kg. CO2 er opskrifterne grønne. Mellem 0,7 og 1,4 er de gule. Og opskrifter, der udleder over 1,4 kg. CO2 pr. person er røde.

Klimapåvirkning ved transport af fødevarer

Det er faktisk en misforståelse, at transport af fødevarer spiller en stor rolle i forhold til klimapåvirkningen. Nogle undersøgelser regner med en merudledning på 0,2 kg. CO2 pr. kg. fødevare, hvis den skal transporteres fra et andet land. Det svarer til 1,5% af udledningen fra 1 kg. oksekød. 

Vær dog opmærksom på, at nogle varer kan være fløjet ind, hvilket øger transportens klimapåvirkning betragteligt. Det gælder dog i realiteten næsten ingen råvarer på det danske marked.

Skal vi helt stoppe med at spise rødt kød.

Der er ikke noget, som tyder på at mennesker bør stoppe helt med at spise kød. EAT-Lancet rapporten har regnet sig frem til et anbefalet gennemsnit på 70 gram om dagen. Men det er afgørende, at vi spiser mindre kød og især mindre rødt kød. Fisk og skaldyr er nogle af de dyr, der påvirker klimaet mindst.

Klimavenlige madopskrifter