
Grøntsagernes svar på hummerbisque
Mængde | Ingrediens |
---|---|
5 stk. | Hvide asparges *Eller 10, hvis de er små |
3 stk. | Grønne asparges *Kan udelades |
1 dl. | Piskefløde |
50 gr. | Smør |
.5 stk. | Citron |
.5 stk. | Løg |
1 spsk. | Olivenolie *Eller en hjemmelavet grøn olie |
.25 stk. | Bagekartoffel |
Trin 1
Varm en gryde op ved lav varme. Pil løget og hak det fint. Sautér løget i olien i ca. 5 min. under omrøring, indtil løgene er gyldne.
Imens skrælles de hvide asparges og kartoflen. Skær dem i små stykker og tilsæt til løgene. Gem toppene af aspargesene til anretning. Sautér i yderligere 3 min. Hæld vand i til det dækker, og lad det simre ca. 10-15 min.
Trin 2
Tilsæt fløden og smørret og blend suppen med en stavblender til en homogen masse.
Smages til med salt og citronsaft.
Trin 3
Varm en pande op ved høj varme.
Halvér aspargestoppene og grill dem på panden uden fedtstof, indtil de branker lidt på en side. Vend dem i lidt olivenolie (evt. ramsløgsolie eller anden grøn olie) og lidt salt.
Trin 4
Fordel suppen i dybe tallerkener og anret aspargesene henover.
Vores vegetarmad er aldrig et kompromis men en hyldest til det rige, velsmagende og diverse plantebaserede køkken.

Kold agurkesuppe med friskost
