Boller i Karry

Flashback til 80'erne

► Afspil Video

Tid

40 min.

Klimapåvirkning

0.7 KG CO2 PR. PRS51% af daglig mad-relateret maxudledning

Flashback til 80'erne

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
300 gr.Hakket svinekød
*Med en høj fedtprocent
1 tsk.Salt
1 stk.Æg
3 spsk.Hvedemel
1 spsk.Karrypulver
4 stk.Gulerødder
1 stk.Løg
1 stk.Æble
1 stk.Bullionterning
1 bdt.Persille
2 spsk.Olie
3 dl.Basmatiris
Del ingrediensliste

Trin 1

Pil løget, skræl guleroden og riv det på den grove side af et rivejern sammen med æblet.

Skyl persillen grundigt, afdryp for vand og hak det groft.

Trin 2

Kom kødet i en skål, tilsæt saltet og pisk det sejt med et piskeris, elpisker eller i en røremaskine.

Kom persillen i farsen og rør det godt sammen med ægget og 1/3 af  hvedemelet.

Når man rører salt i en fars opløses nogle af proteinerne i kødets væske. Det protein lægger sig som en fase mellem vand og fedt og "binder" det til hinanden. På den måde holder kødet bedre på saften, når det bliver udsat for varme.

Trin 3

Sæt en gryde med 2 dl. vand pr. person over at koge og tilsæt bouillonen.

Form 3 kødboller pr. person, tilsæt dem til bouillonvandet og lad det kun lige simre. Tilbered bollerne i ca. 5 min. Tag dem ud af bouillonen og gem det til senere.

Trin 4

Kog risen som angivet på pakken.

Trin 5

Varm en kasserolle eller gryde med runde kanter i bunden op ved middelhøj varme. Tilsæt olien og steg de revede grøntsager i ca. 4 min. under omrøring.

Tilsæt resten af melet og karrypulveret og rør det godt rundt.

Note: Ved at have runde kanter i bunden af kasserollen eller gryden er det nemmere at piske sovsen uden, at der dannes klumper.

Trin 6

Tilsæt bouillonen lidt efter lidt, under grundig omrøring, så alt melet bliver rørt ud i bouillonen.

Bliv ved med at tilføre bouillonen, indtil sovsen har den ønskede konsistens. Blend sovsen med en stavblender, hvis du ønsker en cremet jævn sovs. Smag til med salt og peber og tilfør kødbollerne.

Trin 7

Skær æblet i små tern og hak lidt persille og frisk chili til topping.

Trin 8

Servér retten med de kogte ris og top æbleblandingen.