Græskarsuppe

Vores mest klimavenlige måltid

► Afspil Video

Tid

45 min.

Klimapåvirkning

0.2 KG CO2 PR. PRS17% af daglig mad-relateret maxudledning

Vores mest klimavenlige måltid

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
1 stk.Løg
1 stk.Chili
3 spsk.Vegetabilsk olie
1 stk.Hokkaido græskar
0.5 stk.Bullionterning
2 dl.Kokosmælk
0.5 stk.Citron
1 tsk.Chilipulver
0.5 bdt.Koriander
*Eller anden krydderurt
2 spsk.Rød karrypasta
1 dl.Creme fraiche 18%
Del ingrediensliste

Trin 1

Varm en gryde op ved middel varme. Pil løget og hak det sammen med chilien. Steg dem i 0,5 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. til løgene er gyldne og bløde. Tilsæt karrypasta og lad det simre i nogle minutter ved lav varme.

Trin 2

Skræl græskaren med en kniv, halvér den og skrab kødet ud med en ske. Skær græskaren ud i tern og overfør den til gryden.

Jo mindre du skærer ternene, des kortere bliver tilberedningstiden.

Trin 3

Steg græskaren under omrøring i et par minutter. Tilsæt bouillonterning og 1/2 l vand (til to græskar). Lad det simre under låg i ca. 20 min. til græskaren er helt mør.

Man skal kunne presse igennem på græskaren med en ske, uden den giver modstand.

Trin 4

Blend suppen til en pure og tilsæt kokosmælken.

Hvis man ønsker en mere flydende suppe, kan man tilsætte mere kokosmælk eller vand. Hvis man ønsker en tykkere konsistens, kan man lade den simre uden låg, så væden kan fordampe.

Trin 5

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Trin 6

Bland resten af olien og chilipulveret. Top suppen med chiliolie, creme fraichen og urter. Hvis du er lige så vild med denne opskrift som os, kan du også købe den som plakat her.