Jordskokkesuppe

Denne suppe omvendte min suppehadende kæreste

► Afspil Video

Tid

45 min.

Klimapåvirkning

0.4 KG CO2 PR. PRS31% af daglig mad-relateret maxudledning

Denne suppe omvendte min suppehadende kæreste

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
1000 gr.Jordskokker
20 gr.Smør
10 dl.Sødmælk
5 stk.Dildkviste
5 stk.Estragonstilke
*Eller andre krydderurter
20 gr.Hasselnødder
1 spsk.Olivenolie
1 stk.Citron
Del ingrediensliste

Trin 1

Skræl jordskokkerne og varm en pande op ved middel varme. Man kan skære jordskokkerne i mindre stykker, hvis man ønsker kortere tilberedningstid.

Smelt smøret i gryden og brun jordskokkerne i 5 min. under omrøring.

Hvis man foretrækker en lysere og mindre sød suppe, kan man undlade at brune jordskokkerne. Forvarm evt. en ovn, hvis der skal varmes brød til suppen.

Trin 2

Hæld mælken over jordskokkerne. Hvis ikke det dækker jordskokkerne, kan der suppleres med vand.

Kom låg på gryden og lad retten simre ca. 20 min til jordskokkerne er helt møre.

Trin 3

Rist hasselnødder på en tør pande under omrøring, til de får en gylden farve.

Pluk og hak urter.

Hvis der skal serveres brød til, skal det varmes på dette tidspunkt.
Denne suppe omvendte min suppehadende kæreste

Trin 4

Blend suppen til en cremet konsistens og smag til med citronsaft og salt.

Trin 5

Hæld suppen op i skåle og top med urter, nødder, citron og olie.