
Kan 2 millioner parisere tage fejl?
Mængde | Ingrediens |
---|---|
1 stk. | Daggammelt brød |
3 stk. | Løg *Alle typer løg kan bruges |
1 stk. | Porre |
2 stk. | Hvidløgsfed |
2 stk. | Timiankviste |
0.5 stk. | Bullionterning |
0.5 bdt. | Persille |
2 spsk. | Vegetabilsk olie |
0.5 stk. | Citron |
10 gr. | Parmesanost *Eller anden langtidslagret ost |
Trin 1
Skær skorpen af brødet og kassér den. Skær eller riv brødet i mundrette stykker. Varm en pande op ved middelhøj varme og læg brødternene på. Hæld en spsk. olie pr. person på panden og rist brødet i ca. 4 min. under jævnlig omrøring, indtil det får en gylden overflade. Krydres med salt og overføres til en tallerken med fedtsugende papir.
Trin 2
Pil de forskellige løg og skær dem ud i en ønsket form. De kan enten flækkes i halve, skæres i kvarte, eller hvis det er en lille løgtype, kan de efterlades hele.

Trin 3
Varm en gryde med flad bund op ved middel varme. Tilsæt en spsk. olie og steg løgene heri. Læg løgene på den flade side nedad og steg dem i ca. 10 min. på begge sider, indtil de får en brun overflade. Steg dem over flere omgange i gryden, så alle løgene får en karamelliseret overflade.
Trin 4
Kom alle de stegte løg tilbage i gryden og tilsæt timian, bouillon og 2 dl. vand pr. person. Lad suppen simre i 10 min under låg.
Imens suppen simrer, skylles og hakkes persillen.
Trin 5
Smag suppen til med salt og hæld i skåle. Top skålene med frisk citronsaft, croutoner, persille, revet parmesanost, olivenolie og peber.
Vores vegetarmad er aldrig et kompromis men en hyldest til det rige, velsmagende og diverse plantebaserede køkken.

Hjemmelavede Chapati
