Paneret torsk i sur-sød sovs

En lynhurtig og klimavenlig hverdagsret, fuld af intens smag.

► Afspil Video

Tid

20 min.

Klimapåvirkning

0.5 KG CO2 PR. PRS36% af daglig mad-relateret maxudledning

En lynhurtig og klimavenlig hverdagsret, fuld af intens smag.

Torsken vendes i fiskesauce og limeblade inden den paneres i mel. Det giver en skarp syrlig smag under den sprøde panering.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
300 gr.Torskefilet
*Eller anden hvid fisk. Kan også erstattes med portobellosvampe.
2 stk.Limeblade
*Kan udelades
4 stk.Basilikumstilke
*Kan erstattes med dild eller koriander
4 spsk.Hvedemel
8 spsk.Fiskesauce
8 stk.Forårsløg
1 stk.Citron
2 stk.Chilier
4 spsk.Saltede Peanuts
3 dl.Brune ris
2 spsk.Olie
Del ingrediensliste

Trin 1

Kog risen som angivet på pakken.

Trin 2

Skær forårsløget i grove stykker, hak chilien og limebladene og pluk bladene fra basilikummen.

Hak nødderne groft og gem til senere.

Trin 3

Skær fisken i 2 x 2 cm stykker og kom den i en skål. Vend fisken med halvdelen af fiskesaucen, limebladene og hvedemelet.

Trin 4

Rør det sidste fiskesauce med citronsaft og tilsæt 1 tsk. sukker pr. person, tilsæt chilien og peanuts.

Trin 5

Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, tilsættes olien og fisken steges på den ene side i ca. 1 min. til den er gylden. Tilsæt forårsløget og steg yderligere i 2 min. indtil forårsløget er blevet mørt. Sluk for varmen og tilsæt sovsen og basilikummen og vend hurtigt rundt.

Trin 6

Fordel risen i skåle og servér fisken henover med en god skefuld sovs.