Traditionel grøn karry med rejer og aubergine

Bed din sidste bøn, for denne grønne karry slår dig ihjel.

► Afspil Video

Tid

90 min.

Klimapåvirkning

0.9 KG CO2 PR. PRS67% af daglig mad-relateret maxudledning

Bed din sidste bøn, for denne grønne karry slår dig ihjel.

Ok måske ikke helt, men den er ret hot, så pas på.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
0.5 spsk.Korianderfrø
0.5 tsk.Spidskommen
5 stk.Peberkorn
1 spsk.Salt
2 stk.Citrongræs
1 spsk.Galangarod
20 stk.Små grønne thaichilier
*Ca 40 g
10 stk.Hvidløgsfed
*Ca 30 g
1 stk.Skalotteløg
1 tsk.Rejepasta
1 spsk.Tørrede rejer
4 dl.Kokosfløde
10 dl.Kokosmælk
*Helst på karton og ikke dåse
3 spsk.Palmesukker
*Eller alm. rør/sukker
10 stk.Thaiauberginer
*Kan erstattes med champignoner
8 stk.Limeblade
5 stk.Thaibasilikumstilke
*Kan erstattes med en kombination af dild og alm. basilikum
2 spsk.Fiskesauce
300 gr.Rejer
5 dl.Jasminris
Del ingrediensliste

Trin 1

Rist under omrøring de tørrede krydderier på en tør pande over middel varme i ca. 5 min., indtil der dufter kraftigt og aromatisk.

Mort krydderierne til pulver, når de er kølet af, og overfør til en lille skål (man kan også bruge en lille blender).

Trin 2

Kom de tørrede rejer i morteren med lidt vand og mort det sammen med rejepastaen. Man kan også hakke det med en kniv eller bruge en lille blender.

Overføres til en lille skål.

Dette er et trin der bliver brugt i mange af vores thaiopskrifter, så man kan med fordel lave en større portion. Det holder sig længe i køleskabet.

Trin 3

Pil hvidløget, løget og det yderste lag af citrongræsset. Skræl galangaroden. Skyl  chilien, auberginen og basilikummen.

Flæk hvidløgene, hak løget i ringe, hak citrongræsset, lidt af stilkene fra thaibasilikummen, chilien og galangaroden groft.

 

Trin 4

Kom saltet, citrongræsset og basilikumstilkene i morteren og slå på det, indtil det bliver til en grov mos. Én ad gangen tilføjes og mortes galangaroden, hvidløget, løget, chilien, de ristede krydderier og rejepastaen. Rør undervejs rundt med en ske, så pastaen bliver mere jævn.

Man kan sagtens bare blende det hele i en food processor. I så fald kan man med fordel tilsætte fiskesaucen og lidt af kokosfløden for at blenderen kan få fat.

Trin 5

Tilbered risene som angivet på emballagen.

Trin 6

Hæld halvdelen af kokosfløden i en wok eller gryde og få det op at simre.

Rør konstant i gryden, indtil olien i fløden begynder at skille fra efter ca. 5 min.

Hvis ikke man kan få den til at skille, kan man tilsætte lidt olie.

Trin 7

Kom karrypastaen i gryden og lad det simre under omrøring i ca. 5 min.

Trin 8

Tilsæt sukkeret og lad det simre, indtil det er opløst. Tilsæt kokosmælken og resten af fløden. Få det op at simre, tilsæt auberginen og rejerne, og lad det simre i 3 min.

Trin 9

Sluk for varmen og tilsæt limebladene, thaibasilikummen og fiskesaucen. Lad det stå 10 min. før servering.