Vi udvikler opskrifter med afsæt i en fordomsfri madkærlighed. Uanset om målet er at inspirere til sundere, mere klimavenlig eller mere ambitiøs madlavning, er det altid smagen der er i centrum. Vi er desuden særligt optaget af at gøre vores opskrifter så tilgængelige og letforståelige som muligt, for på den måde at bygge bro mellem kokkefaget og hverdagskøkkenet.
Samarbejder
Vi samarbejder med virksomheder og organisationer der tager ansvar for en mere bæredygtig fremtid. Herunder kan du læse om hvad vi er dygtige til. Hvis du har lyst til at samarbejde med os vil vi meget gerne høre fra dig.
Opskriftsudvikling
Madfortællinger
De historier vi fortæller om maden betyder alverden for den oplevelse det er at spise den. Tænk bare på, hvis du har været hjemme hos dine forældre og din mor kommer med et glas hjemmelavet marmelade med bær fra deres egen have. Det glas marmelade er ikke nødvendigvis bedre end det du køber, men det er helt sikker at din oplevelse vil være bedre.
Produktudvikling
Hvis fødevarebranchen skal lykkes med den enorme ændring der skal til for at afværge klimakrisen skal der tænkes i nye og innovative produkter. De fleste mennesker har mange andre bekymringer end klimaet, har en travl hverdag og nogle stærkt prægede smagsløg. Vi udvikler produkter der løser problemer for mennesker. Så kort kan det siges. Afsættet for vores produktudvikling er nemlig altid det menneske der skal bruge produktet.

Madbegivenheder
En god middag er det bedste samlingspunkt for mennesker, samtaler og nye ideer. Med mange års erfaring i restaurationsbranchen afvikler vi events med store smagsoplevelser i inspirerende omgivelser.

Videoopskrifter
Videoer er et godt kommunikationsværktøj til at gøre en opskrift forståelig. Vi er et lille team der kan eksekvere enkle videoopskrifter i vores studie, hurtigt og effektivt.

Food styling og madbilleder
Vi har mere end 5 års erfaring med styling og fotografering af mad og har blandt andet taget madbilleder til royal Copenhagen, Space10, Karma Sushi og skagenfood.
Onlinekurser
Vi er i gang med at udvikle vores første onlinekurser. Fokus er på at få deltagerne til at lykkedes med madretter de ikke troede de var i stand til.

Plakater
Vi laver plakater i spændingsfeltet mellem information og kunst. Målet er at lave plakater der både pynter og inspirerer til bedre og grønnere madlavning.

Rådgivning i grøn omstilling
Med fokus på adfærdsændringer og kommunikation, rådgiver vi virksomheder og organisationer i hvordan de kan skubbe den grønne dagsorden.
